boligadvokat

Tryghed i boligkøbet med en boligadvokat

Tryghed i boligkøbet med en boligadvokat
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Når du for første gang skal investere i et hus eller en lejlighed, bør du udvise agtpågivenhed og forsigtighed. Dette kan godt være rigtig svært, hvis du har været på boligjagt i lang tid, og pludselig står med drømmeboligen på hånden. Især hvis der samtidig er andre interesserede, potentielle købere, som også gerne vil have fingre i boligen.

Måske skriver du under på købsaftalen i ren og skær panik, og glemmer at tage vigtige forhold i betragtning, som kunne have indflydelse på din beslutning om et køb. Der kan være klausuler i ejendommen – for eksempel kommunal tilbagekøbs klausul, som ofte ses i større byer – som kan medføre, at din bolig pludselig taber værdi. Der kan være dårlig økonomi i den boligforening, som din nye lejlighed tilhører – eller det hus, du har kig på, kan ligge på en forurenet grund.

Undgå grimme overraskelser med en dygtig boligadvokat

Mange boligkøbere – især førstegangs købere – tror, at ejendomsmægleren vil oplyse omkring den slags forhold. Dette er dog langt fra altid tilfældet. Ejendomsmægleren er primært sælgers mand, da mæglers interesse ligger i at få solgt så mange boliger som muligt, så hurtigt som muligt og til så høj en pris som muligt. Derfor skal du ikke regne med, at mægler giver dig besked om andet end lige præcis de sagforhold, om hvilke han er forpligtet til at holde dig orienteret.

Med en boligadvokat med speciale inden for privat bolighandel kan du være sikker på at have en kvalificeret modvægt til mægler. Hvis du er nervøs for, om boligen skal blive solgt til anden side, hvis du ikke underskriver købsaftalen med det samme, kan du indføre et såkaldt advokatforbehold i aftalen. Så er boligen reserveret til dig i fjorten dage, mens advokaten læser al dokumentation igennem – og rådgiver dig vedrørende handelen, så du kan foretage dit boligkøb på et oplyst grundlag.